Produktbeskrivelse


2,00 DKK
Medlemspris: 1,50 DKK
Adiso tester. En krydsning mellem den edderkoppeagtige Christophii og den meget smukke lilla Purple Sensation. Kan levere en smuk kugle på 10-15cm og nogle mener, de her i sig selv bliver et større hit end deres fænomenale forældre. Vi skal da i hvert fald teste den.
Ikke på lager
Send til en venProdukt beskrivelse
Allium Purple Rain
Farve: Lilla
Højde: 90cm
Blomstrer: Juni
Placering: trives i sol
Læg en besked Annuller svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Returret
Der er et par vigtige ting at huske, når du returnerer et produkt, du har købt. Du kan returnere uønskede produkter med pakkepost indenfor 7 arbejdsdage efter modtagelse.
- Der er 14 kalenderdages returneringsret
- Dette gælder for produkter købt direkte af os
- Sikre dig varen er i uåbnet emballage og at alle elementerne er i pakken
Send dit produkt tilbage til os:
Skriv vores adresse og mærk pakken returnering
Bakkevej 2, 3050 Humlebæk
Danmark
For mere info se vores købsbetingelser, der følger dansk lovgivning.
Relaterede produkter
Queen of Night findes mange steder, fordi den virkelig er nattens dronning - måske verdens mørkeste tulipan. Normalt køber vi den ikke, for det er en af de eneste smukke tulipaner, man faktisk kan få mange steder. Men vi kan matche prisen og vi synes jo den er meget høj og smuk. Placer helst op af en lys facade, for ellers forsvinder den bare i mørke.
Testet med stor succes. Her er hvorfor: I vinters hørte vi folk gå ind ad havelågen, men ingen ankom til hoveddøren. Så måtte vi ud og kigge efter, hvor gæsterne blev af. Og minsandten - Gæsterne var gået i stå foran denne lilla krokus. Det er her, man bliver klar over, hvordan vi påvirkes af alting udefra, ik'? Og når de bagefter går lige forbi, det tre gange så store, hvide flot anlagte krokus bed, så er det man ved, at man skal have flere af de lilla krokus i haven og ud med de hvide.
Testet med stor succes. Denne her Allium bliver til en slags lyserød sky, når man samler dem i en gruppe. Allium Roseum blev sat i haven under en stor stedsegrøn busk og svajede i vinden og blev ved med at blomstre. Alle der gik forbi måtte høre, hvad den var for en og mange har bestilt den. Og så topper den med at være så smuk og holdbar i en vase, at man kan tage glæden indenfor!
En fin pink bunddække. Bemærk navnet. Nogle gange skal man kigge på BÅDE løv og blomst - og spørge sig selv, hvad der skal fremhæve hvad! Geranium (den her MÅ du lære på latin) har en række forårs sorter, med et ganske bestemt formål. F.eks. er den her sort genial under roser eller andre primadonnaer - og dermed undgår du problemer med ukrudt. Når din primadonna af en rose eller hvad har vi, ikke er trådt frem på scenen endnu med sine berømte blomster, så er det smart at have et lille opvarmningsband, der tager opmærksomheden mens trækplasteret gør sig sceneklar. Når din celebrity endelig blomstrer, så træder den her geranium i baggrunden med et fint enkelt grønt bunddække. Så kan hr. eller fru superstar få al opmærksomheden. Vælg gerne tone i tone. Men vælg mange. Den fungerer bedst som fodbolddrengene - på et hold.Husk altid at spørg naboen om de har nogle stiklinger før du køber. Du knækker en gren og sætter den i jorden. Det er da det allernemmeste.
En fin pink bunddække. Bemærk navnet. Nogle gange skal man kigge på BÅDE løv og blomst - og spørge sig selv, hvad der skal fremhæve hvad! Geranium (den her MÅ du lære på latin) har en række forårs sorter, med et ganske bestemt formål. F.eks. er den her sort genial under roser eller andre primadonnaer - og dermed undgår du problemer med ukrudt. Når din primadonna af en rose, eller hvad har vi, ikke er trådt frem på scenen endnu med sine berømte blomster, så er det smart at have et lille opvarmningsband, der tager opmærksomheden, mens trækplasteret gør sig sceneklar. Når din celebrity endelig blomstrer, så træder den her geranium i baggrunden med et fint enkelt grønt bunddække. Så kan hr. eller fru superstar få al opmærksomheden. Vælg gerne tone i tone. Men vælg mange. Den fungerer bedst som fodbolddrengene - på et hold. Husk altid at spørg naboen om de har nogle stiklinger før du køber. Du knækker en gren og sætter den i jorden. Det er da det aller nemmeste.
Testet med stor succes. Jan Bos er igen en sjælden farve som er umulige at tage et korrekt foto af. Dens mørkrøde pink eller magenta giver en hel særlig forårsstemning. Vi kan faktisk ikke beslutte os for hvilken Hyacint vi bedst kan lide af dem vi har. Kyl løgene i jorden i et hjørne af haven eller drivhuset og slæb ind hele foråret. Eller driv dem selv frem i en vase i mørke i kulde i 8-12 uger.
Hvis I skal vælge et blomsterløg, I SKAL have i haven, så skal I vælge denne her. Nej - vent, det siger vi jo alt for tit! Men denne her findes som regel kun i gamle haver og er med et gammeldags ord - bevaringsværdig. Den bliver en pæn højde, klarer sig længe i vasen, kommer år efter år og lyser op inden så meget andet. Jeg tror... nej vent, det siger vi også altid... at det her er en af vores yndlings? Vi er håbløse... men vi kan ikke have en have uden den. Så er det sagt!
Adiso Tester! Queen of Night findes mange steder, men hendes mand Paul Scherer, der skulle være endnu mere sort, ham har jeg ikke mødt før. Vi kan jo godt blive fristet til at vælge efter farver vi selv synes er flotte - og den her er ved gud smuk. Det der er vigtigt at huske med sorte farver er, at de ska have en kontrast at stå op af, ellers forsvinder de bare i forårets brune jord og stadig mørke tid. Men har du en grå, gul, hvid væg f.eks. så gå amok. Eller bland den med andre mørke toner og få en farvekombi, der minder om en yndlingsdessert, så lækkert er det for øjnene at se på - så roilgt føles det. Bare husk det med at lysne op, for ellers får det mere en slags tristhed over sig. Når du har det, så er det skønt med de her mørke tulipaner.
Testet med stor succes. Klokkeskillaen er i familie med den engelske klokkeskilla, som ifølge englænderne er LANGT kønnere end den spanske klokkeskilla. Vi synes de alle har små fabelagtige klokker og gør noget andet ved en, når man ser på den. Den er meget smuk til vasen. En sjælden klokkeblomst i handlen. Man kan kun klø sig i håret over, hvorfor det mon er. Den er så fin, prisbelønnet og bidrager langt mere til haveglæden end så meget andet.
Den siges at være blandt top ti mest eftertragtede pink tulipaner. Det vi er fascineret af er, hvordan den nogle gange udvikler en særlig smuk stilk og den har derfor dannet forside billeder på Adiso et utal af gange. Det er ikke, fordi vi skal have pink til alting, men hold nu op, hvor den kan lyse op i ethvert hjørne inden alle stauderne kommer. Og så står den virkelig flot sammen med rabarber. Den kan vi lide!
Vi er ligeglade med at den er lidt vintersart!! Vi skal have den alligevel! For når tingene begynder at falme står den i 100cm's højde med lille kugler af bitte små blomster med en undertone af en tone, der gør sensommeren godt! Jernurt /verbena stråler og fremhæver hvad som helst der bor i nærheden af den. I stedet for at bruge en formue på afskæringsblomster bruger vi så lidt på engang imellem at forny denne her, så vores høje bede strutter og vi kan selv klippe til vasen. Det er meget sjovere. Et must have i et højbed og kan gøres mere eller mindre arkitektonisk eller romantisk.
En knopurt har den fordel at den blomstrer længe - jo mere du klipper den til vasen - og vasen egner den sig forrygende til. Den passer godt til næsten alt. Mange synes den vokser for meget, men alt kønt, der vokser, vil vi hellere have end bar jord og ukrudt.
Hvis du er i tvivl om, hvilken Narcissus du skal vælge, så vælg en tidlig og den her! Det er den ægte gamle sort, der har været umulig at skaffe i årevis. I haven hos Adiso har flere tusinde blomstret rundt om æbletræet i årevis, indtil den ved en fejl blev slået med en græsplæneklipper. Det tog 5 år at finde den igen for den er næsten gået ud af handlen. Måske fordi, intet foto yder den retfærdighed? Den er så meget smukkere i virkeligheden. Den er Adisos absolutte yndlings Narcissus af alle.
BESTSELLER. Adisos største hit. Hvorfor den er svær at finde i handlen er en gåde. Den er både prisvinder Royal Horticultural Society ’93 - og Claus Dalbys yndling, ligesom den er Adisos! Den passer til alle stauder og fremhæver ethvert bed. Kommer igen - og afblomstrer pænt. Spring Green er årsagen til at Adiso blev født, da haveglæden pludselig tog fløjten, fordi denne tulipan kostede 8 kroner i handlen... Det skal være sjovt og økonomisk overkommeligt at skabe et ude-landskab, som påvirker vores humør dagligt.
Vibeæg skal have skovbundsforhold og 5 cm. ned i jorden - ellers kikser de! Men når det er gjort, så hold da op, hvor er de fine både ude og ind i en krukke osv. Min mor bliver ikke vred, men hun bliver skuffet over, at de er besværlige! For hun elsker dem så højt og glæder sig sådan til de kommer, og så har de svigtet nogle gange. Men... da vi fulgte principperne, fik vi 100% hitrate, så vi synes, det er værd at prøve. Og det selvom Fritillaria er lige så besværlig som sit navn. Det bedste kan godt være besværet værd, ik?
Denne her er en hyldest til svigermor. Den blomstrer på hendes terasse på en stolpe først hele foråret med lilla lange klokker og siden nogle små aubergine lignene frugter efter sommerferien. Den er sød duftende og bare frodig og skøn. 3-4 gange har jeg forsøgt at lave stiklinger og havde vist ikke helt tålmodighed. Så brugte vi noget tid på at opstøve hvad det mon var for en - og NU har vi den endelig. Den er en keeper.
Perlehyacinter er ekstremt frostsikre, blomstrer længe og er nemme at gro, hvis du har et stykke med drænet jord. Enhver have bør have perlehyacinter og deres blå toner passer helt utrolig godt med narcisser eller hvidlige eller lysgule blomsterløg. Kan også fremdyrkes - altså fås til at blomstre tidligere.
Testet med stor succes. Flere af dem! Bliver ved og ved i en farve, der lyser alt op. Arkitektonisk og passer alligevel til så meget, så længe man vælger en stor klynge. Nu står valget mellem Høstanemonen, den vilde markblomst og Gladiolus i bedet, da den helst skal bo alene og se godt ud i eget selskab. Det gør den til gengæld også i en sådan grad, at vi må rokere rundt i haven for at skabe plads til flere Gladiolus Communis Byzantinus.
Montreux er simpelthen envinder i dobbelt tulipaner. Den har så mange subtile toner at den passer til meget. Den åbner sig op og bliver så smuk, og når du tager den ind til vasen er den smuk til sidste blad drysser ned på bordet. Den er så dejlig at der kun er et problem. Du skal huske at lægge nok ud til vaserne, for du vil have den som buket hele foråret. Og det betyder jo den ikke altid kommer igen. Men altså. Det er stadig billigere en en buket blomster. Meget. Og sådan kan vi få alting til at se godt ud i pengepungen, når nu alle mennesker bliver i godt humør af de her blomster ik? Det er ikke kun en kvindeting. Vi har testet det.
Testet med stor succes. Det nemmeste bed, jeg nogensinde har lavet - to håndfulde i jorden og lidt jord ovenpå. Bakeri Lilac Wonder overtog efter de cremefarvede krokus under blåbærrene. Og minsandten om ikke folk stadig stod med numsen i vejret - nu fortryllet af Bakeri Lilac Wonder. Fik bestillinger fra alle, der så dem. Lovede at have mange i år. Så hermed gjort. Denne lille sjove tulipan er måske ved at blive min yndlings, trods jeg kun har kendt den ét forår. Det er næsten utroskab, ik?
Adiso har testet Candy, fordi vi synes det er svært at finde en pæn lyserød tulipan, der er lidt beskeden, selvom Candys navn ik' er spor beskedent. Vi kan li den. Den er enkel, fin og får lov at få en masse plads - så spørgsmålet er om nogen overhovedet må købe den?
Adiso Tester. Vi er da nødt til at teste en tofarvet perlehyacint ikke? Perlehyacinter er ekstremt frostsikre, blomstrer længe og er nemme at gro, hvis du har et stykke med drænet / sandet jord. Enhver have bør have perlehyacinter og deres blå toner passer helt utrolig godt med narcisser eller hvidlige eller lysgule blomsterløg. Kan også fremdyrkes - altså fås til at blomstre tidligere. Lige så gode de er til at gro som ukrudt i de rigtige forhold, lige så dårlige er det, hvis de ikke bryder sig om deres nye hjem. Så må man prøve igen. Og igen. Til man er der. For Muscari må vi have.
Selvom den er mega prisbelønnet og jeg skal komme efter dig, så er vi kritiske med krokus, for de skal også afblomstre smukt. De er en dejlig tidlig forårsbebuder, som vi ikke kan få nok af. Så nu tester vi denne lilla variant, der skulle være mørkere en Barrs Purple. Den brillierer i hvert fald på alle fotos, så vi kunne ikke sige nej.
BESTSELLER. En sjov ting, som bare ser godt ud både i knop og i blomst og som holder længe og som… ja altså bare er virkelig en fest. I år havde vi enorm succes med den her særlige Allium, der både har et strejf af lime over sig , når vi er tidligt ude og som jo så er smuk ind i august. Vi er solgt og I skal huske I vil have til vasen hele tiden, og man kan bare kaste dem i jorden med en spade, for løgende er virkelig små.
Årets hyacint tester. Blue festival er som en hyacint til festival. Lidt mere laid back, lidt mere løs i kødet - og vi kan ikke lade være med at synes at det har sin helt egen charme. Kyl løgene i jorden i et hjørne af haven eller drivhuset og slæb ind hele foråret. Eller driv dem selv frem i en vase i mørke i kulde i 8-12 uger.
I indgangspartiet i Adiso haven står der Dorothealiljer med grønne prikker, som er den tidligere sort kaldet Vernum. Den blomstrer april/ maj. Hver gang jeg ser dem, gør de mig så glad, at jeg beslutter mig for de er min absolutte yndlingsblomst i verden, og vupti er jeg utro med alle de andre. Nu kan vi forlænge herligheden ind i sommeren med denne her Sommerhvidblomme udgave, der blomstrer lidt senere og med mere højde. Det er da fantastisk. Ikke at Adiso opfordrer til utroskab, men denne her glæde er jo lidt ufarlig - ik? Den kan godt lide det er fugtigt og kan jo også vælte, fordi den er så høj, men vi satser på, at den lerede jord her er nok.
Testet med stor succes. Lysegul er svær at få i handlen, men den er gudesmuk, fordi den passer til alt både indenfor og udenfor. Ved juletid lyser den så smukt og det samme gør den i haven, når foråret kommer. Mange af jer siger til os - neeeej ikke til haven, men det vil vi godt slå et slag for. Tænk på det som et farvehav! I det mørkeste hjørne kan et hav af hyacinter virkelig byde foråret velkommen. Og man kan ikke lade være med at slæbe ind til vaserne i huset, så man får forårskuller på den gode måde. Ellers sæt dem i en vase i kulde og mørke 8-12 uger og dyrk dem frem til den dato, du lyster.
Fingerbøl sår sig selv og er 2 år om at komme. Mange synes, de gror som ukrudt og man skal være bange for den, men jeg siger bare MERE af den for gud skyld. Det er da verdens kønneste blomst at have og den slår al ukrudt og kommer bare igen og igen og hvis den ups - sætter sig et sted, der er ubelejligt, så hiver man den bare op i et snuptag, for den har pælerod og er nem at flytte. Har ALDRIG oplevet, at det var et problem - tværtimod synes den Adisos lerede jord er lidt for frugtbart, så den slås ikke for sin eksistens, selvom jeg sender bølger af love til dem hvert eneste år.
Angelique er næsten altid udsolgt inden vi har fået set os om. Dobbelt bladet tulipan der kommer sent forår. Angelique blomstrer længere end alle andre, og er suveræn i vaser! Selv når hun er ved at slippe sine sidste blade, er hendes tone og facon balanceret og yndig. Til tider har vi haft dem stående bare med knoppen tilbage fordi man ikke vil slippe hende! Der er noget skrøbeligt over Angelique, og en kraft vi ofte glemmer.
Testet med stor succes og i år er det den rigtige cremefarvet. Den kan nogle gange være svær at få. Den her krokus slår i vores øjne den hvide, som vi ikke handler mere for vi synes den er for pompøs og vælter for let. Cream Beauty vinker til os, mens der er sne i luften og skiller sig ud ved at være creme frem for solgul. Hvis I vidste, hvor mange folk der stod med ryggen bukket forover for at beundre en lille plet, der omkransede blåbærrene i Adiso haven. Når sådan en lille sag kan skabe så meget glæde, må vi have flere i haven.
Inspireret af en engelsk dames evne til at huske at lave buketter. Hun designer sin haves blomster til sine vaser for at sprede det gode humør helt ind i stuen. Og hun kan ikke undvære en Black Parrot fordi den i vasen er fænomenal. Det må vi også prøve så. Har fotos af hendes buketter i Pop-Up shoppen.
Det her er den lyse engblomme som ikke er solgul, men den lyse. Engblommer minder om halm i mundvigen og gamle dage. Har altid ønsket mig engblomme og nu fandt jeg den endelig i den lysegule som vi synes er den kønneste. Så ved faktisk ikke om I få nogen af dem.
Geranium er et navn I skal lære på latin, for det er verdens bedste staude at blande med stort set alting. Der findes over 500 af slagsen og de kan stort set alt man beder dem om undtagen cirkustricks. Rose Clair ankom mor med for ti år siden og jeg sagde NEJ, den er for skrap laksefarvet. Jaja - bare indtil du har fået råd til noget sagde hun så - for den blomstrer ligesom hele sommeren. Jeg har ikke fjernet en eneste. For man kommer til at værdsætte den blomst, der begynder tidligt og går sent i seng og som breder sig og altid står pænt også når det bare er løv. Farven skifter lidt efter solforhold, men sammen med løvefod vil jeg ikke længere undvære min trofaste ven Rose Clair. Har intet at gøre med at navnet minder om datter Clara.
En prisvindende gigant vintergæk som i januar fortæller dig foråret snart folder sig ud. Vi sprang den over sidste år, men fik mange forespørgsler. Og da vi så hvor flot den blev i haven på andet år, har vi taget den tilbage i handlen. Den kan blive så høj at den vælter (siger nogen) men vi har ikke oplevet det endnu. Til gengæld synes vi den nogle gange svigter med at komme. Om det er musene eller en særlig diva, ved vi ikke. Vi må have den alligevel.
Denne vortemælk blomstrer allerede i haven nu i marts og er rød som en rødvin og lime som ... åh ja der røg digtningen lidt. Men pointen er i hvert fald... Vortemælk er snart ved at konkurrere alvorligt med Løvefod som en fast staude vi bør have i alle haver. Den holder utrolig længe og er utrolig smuk og fremhæver enhver nabo. Den er mere karakteristisk end løvefod, så nogle synes den er for meget. Men når en plante vokser sig bredt og den kan blive meget høj og står flot vinteren over i sin udtørrethed, så mener jeg vi skal tage vortemælk alvorligt. Den er kommet for at blive!
Anmeldelser
Der er ikke nogle anmeldelser endnu.