Pink Geranium macrorrhizum – Storkenæb

Pink Geranium macrorrhizum – Storkenæb

49,00 DKK

Medlemspris: 39,00 DKK

Geranium macrorrhizum egner sig godt som et pink bunddække. Geranium (den her må du altså lære på latinsk) har en række forårs sorter, med et ganske bestemt formål. F.eks. er den her sort genial under roser eller andre primadonnaer – og dermed undgår du problemer med ukrudt. Når din primadonna af en rose, eller hvad har vi, ikke er trådt frem på scenen endnu med sine berømte blomster, så er det smart at have et lille opvarmningsband, der tager opmærksomheden, mens trækplasteret gør sig sceneklar. Når din celebrity endelig blomstrer, så træder den her geranium i baggrunden med et fint enkelt grønt bunddække. Så kan hr. eller fru superstar få al opmærksomheden. Vælg gerne tone i tone. Men vælg mange. Den fungerer bedst som fodbolddrengene – på et hold.

3 på lager

Geranium macrorrhizum – Storkenæb
Farve: Pink med små røde støvdragere
Højde: 30 cm
Blomstring: Maj – juli
Lysforhold: Sol og halvskygge
Pottestørrelse: 11 cm med et rodnet, der har fået lov at vokse sig naturligt stærkt, så den kommer flot i den have allerede i år
Antal pr. m2: I denne størrelse skal du bruge seks stk. til at beplante en m2. Vi planter tit lidt tættere, for vi er lidt utålmodige og så undgår vi at skulle luge så meget. Og når de breder sig, så sætter vi dem i andre bede eller giver som en gave – det er altid et hit

Velegnet til bunddække og så er den (også) et hit blandt insekter