Handels- og leveringsbetingelser
Adiso ApS
Wilhelmsvej 7, 3050 Humlebæk, Danmark
CVR nr. 26923794
Email
[email protected]
Mobil
+4530450045
BETALING
Vi modtager betaling med Mobilepay, Visa/Dankort, Mastercard, Visa electron. Der bliver ikke opkrævet et betalingsgebyr, når du handler. Men vær opmærksom på, at beløbet bliver reserveret på dit kort, når du gennemfører købet. Selve beløbet bliver først hævet på dit kort, når vi sender varen. Vi kan aldrig trække et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Vi tager ikke kortgebyrer og alle priser er inklusiv 25% moms.
AFBESTILLING
Hvis du ønsker at afbestille en eller flere af dine varer, så gør det endelig så hurtigt som muligt, for vi behandler/pakker ordren, så hurtig vi kan. Ofte bliver ordren pakket samme dag, hvis du har købt noget hos os inden kl. 14.00.
Har du spørgsmål, så SMS eller ring endelig til os på 30450045 – vi hjælper virkelig gerne. Du kan også sende en mail på [email protected] Vi besvarer mailhenvendelser hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer på hverdage.
LEVERING
Normalt afsendes alle bestillinger med DAO365 eller GLS, hvilket betyder, at forsendelsen altid er forsikret. Fragten for vores normale forsendelser udgør en fast takst på 89,00 kr. og dækker fragt til levering i Danmark. Visse varer vil på grund af f.eks. deres størrelse have en special leveringspris. Det fremgår ved køb.
Du kan forvente at modtage din ordre indenfor 2-4 dage efter bestilling og vi sender med levering direkte til døren, eller pakke afhentnings sted, alt efter hvad du har valgt.
Ved levering udenfor Danmark, kontakt os endelig på mail: [email protected] og så finder vi en løsning.
FEJLLEVERING
Har vi sendt dig den forkerte vare eller er varen beskadiget, da du modtog den, dækker Adiso selvfølgelig dine udgifter, når du returnerer varen. Når vi modtager varen retur, sender vi hurtigst muligt den rigtige til dig igen.
Har du en plante der på anden vis ikke lever op til forskrifterne, så indsend foto og ordre vil blive behandlet. Vi handler med levende varer, så an angivet vares salgs højde udregnes fra bunden af en potte til toppen planten – plus minus 5cm af det angivne salgsmål.
FORTRYDELSESRET PÅ VARER
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.
Du kan skrive til os på mail [email protected] eller benytte standardfortrydelses-formularen, som du finder her nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostninger retur, hvis du fortryder dit køb.
FORTRYDELSE AF EN DEL AF KØBET
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
RETURNERING
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres og du hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Visse varer har f.eks. en størrelse, der gør, at de ikke kan returneres med normal post. Det gælder f.eks. store planter, højbede m.m. Du skal regne med, at udgifterne til returnering af sådanne varer forventes som minimum at koste det samme som prisen for levering.
INGEN FORTRYDELSESRET
Disse varer kan ikke fortrydes:
- Levering af ikke finansielle ydelser, der er færdigleveret, hvis du forinden har accepteret, at ydelsen sættes i gang og din fortrydelsesret dermed mistes. Det kan f.eks. være et to-timers desigmøde
- Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Det kan f.eks. være cortenstål bede i specialmål
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
- Aftaler om logi, dog ikke til beboelsesformål, transport af varer, biludlejning, forplejning eller fritidstilbud, når datoen eller perioden er aftalt. (Det sidste kan f.eks. være kurser, forestillinger, stævner m.m.)
- Levering af digitalt indhold, f.eks. computerprogrammer, apps, spil, musik, film mv., som ikke leveres fysisk på f.eks. CD eller DVD, hvis du forinden har accepteret at udførelsen sættes i gang og at din fortrydelsesret dermed mistes
- En plante der er blevet ompottet eller sat i jorden
VARENS STAND; NÅR DU SENDER DEN RETUR
Mange af vores varer er planter og her er det selvfølgelig særlig relevant, at de får den rette behandling. Men det gælder generelt, at hvis varen har mistet værdi og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at forstå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget af dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen eller du har sendt dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Adiso
Wilhelmsvej 7
3050 Humlebæk
Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til adressen.
REKLAMATION AF VARER
Du har 24 måneders reklamationsret. Kontakt os endelig inden du sender varen, så vi kan gøre det så let en proces for dig. Og måske har vi noget viden om produktet, som kan afhjælpe dit problem.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
TRÆK PÅ DIT KORT
Du kan til enhver tid tilbagekalde din tilladelse til, at vi trækker et beløb på dit kort. Du kan også gøre indsigelse vedrørende “uautoriserede debiteringer” over for din kortudbyder, dog senest 8 uger efter debiteringen, med mindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.
PERSONDATAPOLITIK
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Adiso ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på adiso.dk er Adiso – ejet af Adiso ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det – og gør selvfølgelig det på din opfordring. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan altid skrive til os på [email protected] – og gør det hellere end at gå rundt og være i tvivl.
KLAGEADGANG
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected] Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Adiso
Wilhelmsvej 7
3050 Humlebæk
CVR nr. 26923794
Tlf 30450045
Mail: [email protected]
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/ydelser:
_____________________________________________________
_____________________________________________________
Bestilt den: ______________________
Modtaget den:___________________
Forbrugerens navn: _____________________________________________________
Forbrugerens adresse:_______________________________________________
_____________________________________________________
Forbrugerens underskrift____________________________________
Dato:______________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)