Skal i virkeligheden opdatere klistermærke ark og produkter i shoppen. Men sidder og bliver grebet af smukke have fotos fra i dag og min mand, der har sat jazz på højtaleren. Nu får jeg sågar serveret en kold øl, mens jeg kan dvæle over dagen med fanger fra Horserød Statsfængsel, fantastiske blomster som Solhatten Envy, Green Jewel, Oktober stormhatten, der snart er en yndlingsblomst – og vores nye showroom, som jeg er dybt overrasket over kan blive så flot.
Tænk at farverne kan florere så vildt. Det er som om de påvirker en endnu mere her i sensommeren end ellers. Som om jeg bliver mere taknemmelig. Måske skyldes det jeg i dag var ude og undervise i Horserød statsfængsel, hvor jeg mødte en masse seje indsatte, som jeg sku undervise i at sælge og blive en god iværksætter. Hard Core kriminelle der virkelig gerne vil ud af deres liv, men som har svært ved at se deres vej.
Måske er jeg heldig at gøre en lille forskel. Måske ikke.
Men i hvert fald er det som om alting er lidt rigere lige nu. Da jeg kom hjem fra nogle behagelige møder havde mine søde kolleger lavet alting så smukt, at jeg er rørt til sokkeholderne. Det har været en hård dag for dem. Og jeg føler mig benovet over nogen brænder så meget for Adiso som jeg, at de gør ALT i deres magt for at få gang i denne her lille drøm.
Imens ruller jazzen videre og øllen glider ned. Kære fanger i Horserød. Jeg vil tænke på jer mange mange gange resten af mit liv og håbe på jer i tør tage skridtet ud af den lange vej til et nyt liv. Det er ikke en nem situation i står i. Jeg må sige jeg godt kan se, hvad I mener med at jeg har et andet netværk og liv end jer. Alligevel havde I hver og en tusinde gange mere drive end SÅ mange iværksættere jeg har mødt de sidste ti år. Så jeg mener det når jeg siger…Skål på jeres fremtid.