Lyserød Rosa Tulipan Pink Diamond

2,00 DKK

Medlemspris: 1,50 DKK

Adiso Tester! En ordentlig lang kleppert med stærk stængel der kan modstå regn og vind. I en lyserød der lysner op mod enden af blomsten? You bet – vi skal prøve den. Okay måske nørder vi helt igennem med alle de toner af lyserød vi kigger på, men denne her lyse tone sammen med de andre toner i en buket? Er der nogen der skal giftes i maj? Så vil jeg gerne donere brudebuketten af alle de lyserøde toner vi får på Adiso gården. Jeg ser det for mig. Det er så jeg sukker og bliver glad inden i allerede nu. Som da jeg var barn og sortede mine farveblyanter efter farver. Meget barnligt. Og meget dejligt at kunne rode med farver som voksen. I ved godt det hele ik? Har altid mærket det, men nu er der også beviser for at vi må nørde med farver og naturen. Det er godt for os. Dem af jer der tester med husker at skrive til os, om hvad I synes ikke? Ikke nok med jeg skal lege med hvor de skal plantes – jeg skal også glæde mig hele vinteren og blive overrasket til foråret, hvor jeg får gaven en gang til – især fordi jeg overhovedet ikke kan huske min egen snedige plan til den tid. Selvfølgelig er vi nødt til at have en lyserød diamant på prøve. Og du?

Ikke på lager

Beskrivelse

Tulipan Pink Diamond
Farve: Pink med strejf af blålilla
Højde: 60-65cm
Blomstrer: April – maj
Placering: Halvskygge og sol
Løgafstand ca 15cm men vi gør det altså tit meget mindre