Kurv

Det startede med et personligt problem

Som stifter af Adiso begyndte det hele egentlig for mange år siden, da jeg gik fra min første virksomhed med en oplevelse af, at jeg ikke kunne få mit fulde potentiale i gang, med de rammer jeg havde. Jeg var et dedikeret havemenneske og havde forhandlet millionkontrakter i haven på telefon. – Som om at selve det at være i haven, gjorde mig til en bedre forhandler. Pludselig stod jeg med et efterslæb fra det at være gået, som vel egentlig var dyb stress. Derude i haven – mens hele verden løb videre – gik det op for mig, at jeg ønskede et helt andet liv. Og at jeg kunne hente ressourcerne til det lige her.

Jeg byggede et hus og en have og det var begyndelsen til Adiso

Så jeg byggede vores hus om og anlagde mere have. Alle mine tanker om et godt liv blev kodet ind i den have og det hjem – vi skulle aldrig glemme, hvor vi kom fra. Til at begynde med var det et projekt kun til mig – og min familie. Måske især min mand, som ofte var enormt skæg på rejser, men tit kunne blive meget alvorlig derhjemme. Og jeg var jo ligesådan. Så vi fik sat træ på væggene som i de skihytter, vi elsker. Vi fik gjort os umage med en terrasse, der var så nem at gå ud på, at vi altid havde lyst til gæster og udeliv. Vi fik rammet haven ind med blomster og planter, der gjorde vi følte os beskyttet fra verdenen derude. Så vi kunne blive inspireret til at huske, hvem vi egentlig var herinde.

Opdagede jeg ikke var alene

Og da huset og haven stod færdigt – og vi begyndte at få besøg – opdagede vi, at de OGSÅ reagerede på alt det, vi havde bygget. “Neeej, men det er jo ligesom at komme på ferie. Iiiih men det er som om, man er væk og kan slappe af”. Den dag i dag reagerer folk stadigvæk på vores hus og på haven. Når en gæst kommer og smider sig på bænken med begejstring, summer og griner og sænker skuldrene.  – Jamen så bliver jeg stadig så benovet. Noget, der bare begyndte som et soloprojekt – kan også betyde noget for andre. Og det var sådan Adiso blev født.

Der gik år før vi opdagede, der var noget, der hed Health Design

Der gik flere år før vi opdagede, at millioner af mennesker er blevet undersøgt i forhold til naturens helende egenskaber. At der er i dag er så meget forskning, der beviser, at naturen KAN have en sådan effekt, at det ikke kan diskuteres, at det virker. Med viden fra forskning og vores erfaringer med mange dejlige kunder og co-design, hvor vi igen og igen ser effekten af at tænke naturens helende egenskaber ind i vores uderum – ja så ønsker vi at dele det med jer på alle mulige måder. Også en Adiso Sæson Flower Box.