Kurv

Step 2: En kvadratmeter gør en forskel

Feriestemning – hvad er det lille for mig og min familie… For mange er det i hvert fald ikke havearbejde og haven må ikke blive endnu et to-do projekt i ferien, for der skal være tid til alt det andet, der måske ikke er så meget tid til i hverdagen. Men inden du lukker ned for drømmene, hvad er det så, du ser for dig lige nu her? Vi ved af erfaring, at med ganske små initiativer eller en enkel kvadratmeter, kan du skabe noget, der gør en forskel. 

Sammen – hver for sig: 
Vi elsker at designe for børn og vi oplever tit, at ved at tænke i rum, hvor både børn og voksne kan lave noget de synes er sjovt eller dejligt, så bliver alle gladere. Ofte deler vi havens rum så meget op, at vi kommer til at miste kontakten til hinanden, når vi er ude i haven. Børnenes aktiviteter bliver tit flyttet ned bagerst i haven, når de bliver gamle nok til at kunne lege alene. Pergolaen på billedet herover har både plads til at dagdrømme og tælle skyer på gyngen og fordybe sig i en god bog. Sammen – eller hver for sig.
Måske kan du tænke i, om der kan skabes et nyt rum eller sted i haven, hvor I kan hænge ud sammen – hver for sig – med planter og stauder,  Det handler om at få skabt minimum to sider, som giver læ og afskærmning, så stenaldermennesket i os kan få tryghed og slappe af. Og så er det altid godt, hvis der er noget smukt at kigge på, som for eksempel nogle flotte stauder. 
Du kan læse meget mere om, hvordan vi designer under ‘Inspiration’.  

En god fælles aktivitet, kan også skabe feriestemning

Ida var i Go’ Morgen Danmark for at bygge et bålsted til Puk Elgård. Det var en super sjov oplevelse – og på 1,5 time lykkedes det faktisk at 1) måle af til bålstedet med mel, 2) grave græs af med muller, 3) lægge marksten gratis fra bondemanden og 4) hælde lidt sand i bunden købt i det nærmeste gør-det-selv-supermarked. MEN også at plante blomster og skabe udsigt, sætte en stor bambus som afkærmning og placere en bænk. De ekstra ting, som skaber stemning og skubber på sanserne og som vi oplever lokker os ud til at lave bål og hygge… Ellers kan det nogle gange bare godt ende med, at vi ikke får det brugt. 

Match indsatsen med drømme og tid
Find det ene sted eller den ene kvadratmeter, som kommer til at gøre den største forskel for dig og din familie. Og husk at med ganske få planter og stauder, kan du opnå en kæmpe forskel. Nåste skridt er så at matche valg af blomster med det du har fundet frem til og nu drømmer om… og så lige lave et impulstjek. Det lyder kompliceret, men du vænner dig lynhurtigt til princippet. Vi oplever tit, at vi kan have en tendens til at forelske os i en blomst, uden at tjekke om den egentlig passer til vores temperament, i forhold til vedligehold. Der er ikke noget sjovt ved at have en smuk diva, hvis den bare giver os dårlig samvittighed. Den bliver aldrig helt pæn – fordi vi ikke rigtig orker at gøre det, der skal til = en konstant nagende dårlig samvittighed. Duer ikke!

#Naturing er baseret på, at naturen ikke VIL have noget af os, men at den GIVER os noget. Hvis vi bruger den.

Så inden du lader dig blive grebet af begejstring over en særlig blomst, så mærk efter, hvor meget du faktisk gider nippe og ordne planter? Vi er LUDDOVNE i Adiso. Vi vil helst skabe nye projekter og kigge på dem. Den smule vi så har at lave, NYDER vi så til gengæld, fordi vi ikke er overvældet – eller sat på overarbejde. Og vi har altså MASSEVIS af blomster. Du skal bygge haven op, så den passer til JER.

Som en god TV-kok siger: “Vi har snydt lidt…”

Vi har nemlig samlet et udvalg af superstauder, der kræver meget lidt! Så du kan have en vis sikkerhed for, at de bede du bygger, bliver nemme at vedligeholde. Så køber du hos Adiso, så bare slå dig løs. Vores Superstauder er meget fine, stærke og magiske. De klarer sig hvert år og det er en NEM vej til succes. Nogle gange får vi at vide, vi har for få i udvalget – og det er sandt – men det er fordi vi ud af flere hundrede sorter – kun vælger de få, vi synes, er holdbare i længden.

Men nogen gange tager vi da også selv chancer eller lader os gribe af noget, der plinger som guld for en skade! Som en slags kalkuleret slik ting. Dem nupper du bare, alt det du vil – alle vegne fra. Så længe du ved, hvad du går ind til.

Hvis du har nogen planter, du elsker, som du synes, vi mangler – så skriv til os på [email protected]

Hvis de falder ind under vores krav om at være særlig stærke og gode, så tager vi dem gerne ind. Der er sikkert også familiemedlemmer og naboer, der har planter, de synes er fantastiske, men som de har for mange af og som de gerne vil dele. Det er altid en god mulighed – og se så også her et lille bud på vores superstauder. Der er flere inde i webbutikken. Enjoy.