
Kursus indhold: “Styrk din have EQ”
Drømmer du om at få mere liv og energi på din terrasse, altan eller i din have? Så er det her kursus for dig. På kurset lærer du at designe med viden om, hvad der heler og styrker sindet i os mennesker, så vi kan få ladet batterierne op. Når vi kalder det at styrke din have EQ – emotionel intelligens eller følelsesmæssig intelligens – så tænker vi på, hvordan vi får bygget vores følelser op på en god måde i vores uderum, så naturen i haven kan give os lige det, vi har brug for.
Adresse: Sofaen… lænestolen eller en varm solplet i haven kan også bruges!
Alle kan deltage!
…Uanset om det er store eller små drømme – om der er stress eller sygdomme i spil, hvor uderummet skal bidrage til heling. Det her er en sjov og kreativ udfordring for alle – der gør godt for alle.
Når du har købt kurset, får du tilsendt 6 dato og klokkeslet muligheder, som du kan vælge dine to tider blandt. Vi gør alt for at være så fleksible som mulige, så vi skal nok finde en tid, der passer dig.
Fuld returret i 30 dage, hvis du er utilfreds med kurset!

Online session, del 1, ca. 1,5 time
- Vi spiller Visionskortet: Hvilket liv skal der leves i uderummet? Hvordan styrker vi dit indre kompas? Der er langt mere power i det her, end du måske ved
- Vi laver en opslagstavle på Pinterest og indsamler de første inspirationsbilleder – et såkaldt moodboard
- Herefter spiller vi Analysekortet: Hvilke udfordringer er der i dit uderum? Er det en udsigt, der skal skærmes eller skal himlen mere frem? Hvem skal bruge haven? Og hvad er der af forskellige behov for f.eks. ro og frodighed?
- Du får en indsigt i, hvordan personlig udvikling og hvordan naturens evner til at gøre os godt – kan bringes i spil i dit uderum helt tæt på

Online session, del 2, ca. 1,5 time
- Vi gennemgår de forskellige moodboards og viser jer, hvad I faktisk reagerer på og taler om hvorfor. Der af definerer vi et personligt dogmesæt for hver deltager. Sammen med tegningen, bliver det pludselig tydeligt, hvilket område, der skal have særligt fokus
- Vi kigger på idéerne og indfører tekniske regler. Såsom stenaldermanden i os og hans behov for ro og afskærmning eller principper for ganglinjer, farver m.m.
- Har du børn i forskellige aldre, kigger vi på deres behov (små børn skal være tæt på voksne og have små områder, store børn har andre behov. Børn med f.eks. ADHD har andre behov igen osv.)
- Skal du tage hensyn til voksne eller børn, der har angst, OCD, tourette, depression eller andre vanskeligheder, så taler vi om, hvad man kan gøre, som har STOR betydning
- Vi tegner og evaluerer, deler ideer, brainstormer og evaluerer igen. Så du ender med en klar ide om næste step

Du får styr på hvad du skal prioritere både i projekter og blomstervalg
- Hvis du er nået så langt, så sikrer vi, at vi kan skabe et projekt, der hænger sammen økonomisk og som kan bliver værdifuldt for alle de mennesker, der skal komme i dit uderum. Oftest sparer vi folk for 20.000 kr. alene i terrasse – nogle gange meget mere
- Bliv medlem af vores private Facebook gruppe, hvor I kan bruge hinanden og vi samler sammen og svarer på spørgsmål til alle der køber designkurser