Det hele begyndte egentlig for mange år siden, da jeg gik fra min virksomhed, fordi jeg indså, at jeg aldrig kunne få mit fulde potentiale i spil i de rammer, jeg havde. I hele processen var jeg dedikeret havemenneske og forhandlede tit millionkontrakter i haven på telefonen – som om selve det at være i haven, gjorde mig til en bedre forhandler. Jeg brugte haven i ét væk for at slippe for stress – jeg fik familie på besøg og  tog flest mulige kaffestunder på en bænk. Efter jeg gik fra mit firma, fik jeg en reaktion, som vel egentlig var dyb stress. Derude i haven – mens hele verden løb videre – gik det op for mig, at jeg ønskede et helt andet liv – et liv udenfor det hamsterhjul, jeg havde været med til at skabe. Og det gik op for mig, at jeg kunne hente ressourcerne til mit fulde jeg og min fulde styrke – lige udenfor.

Jeg byggede et hus og en have og det var begyndelsen til Adiso

Så jeg byggede et hus og en have. Alle mine tanker om et godt liv blev kodet ind i den have og det hjem – vi skulle aldrig igen glemme, hvor vi kom fra. Til at begynde med var det et projekt kun til mig – og min familie – især min mand, som ofte var enormt skæg på rejse, men tit kunne blive meget alvorlig derhjemme. Og jeg var jo ligesådan. Så vi fik sat træ på væggene, som hytterne fra vores rejser. Vi fik gjort os umage med en terrasse, det var så nemt at gå ud på, at vi altid ville have lyst til gæster og udeliv. Vi fik rammet haven ind med blomster og planter, der gjorde vi følte os beskyttet fra verden derude – så vi ville blive inspireret til at huske, hvem vi egentlig var herinde.

Opdagede jeg ikke var alene

Og da huset og haven stod færdigt – og vi begyndte at få gæster – opdagede vi, at de OGSÅ reagerede på alt det, vi havde bygget. “Neeej, men det er jo ligesom at komme på ferie”. Eller “Iiiih, men det er som om man er væk og kan slappe af”. Den dag i dag reagerer folk stadigvæk på vores hus og på haven. Når en gæst kommer og smider sig på bænken med sådan en begejstring: “Ej, det er bare så fedt at komme her – sådan helt magisk – man bliver så …inspireret” og så summer folk og griner og skuldrene sænker sig – jamen så bliver jeg stadig benovet. Noget, der bare begyndte som et solo projekt for mig – kan også betyde noget for andre. Og det var sådan Adiso blev født. Folk begyndte at spørge, om jeg ikke også kunne designe for andre – og det gjorde jeg så sammen med de andre, der efterhånden kom til og blev en del af Adiso teamet.