Juhuu. Vi håber, I er interesseret i at joine os i vores mission – om at styrke vores indre kompas gennem naturen. Se videoen her.
Mange af jer har været nysgerrige på, hvad vi skal bruge gården til. Og præcist at formulere noget, som er forståeligt for andre er jo virkelig svært, når vi selv hele tiden forsøger at finde de rigtige ord, for den følelse vi har.
Vores bedste bud
På at forklare vores drøm lige nu er – sådan cirka – at vi vil bygge et gartneri, der har økologiske stauder. Men gartneriet bliver ikke et almindeligt gartneri. For hele essensen af gartneriet er at styrke os mennesker. Derfor kalder vi det ,at vi laver et kreativt hub, hvor vi designer og indretter nogle rum med vores blomster, til inspiration.
WHO spår at verden får en stress epidemi fra 2020, som vil medføre øgning i hjertesygdomme, ensomhed, angst, depression og meget meget andet.
Uanset om I har stress eller ej, så er der noget med naturen og dyr, der gør at vi bedre kan mærke os selv, og det vi vil i livet. Forestil jer et sted, hvor vi kan skabe en slags vejledning eller inspiration til, hvordan natur, blomster og dyr kan styrke os mennesker. Et sted uden maskiner, traffik, tavlhed og effektivitet som i konventionel landbrug. Vi tænker tit på, at følelsen, her på gården, skal minde om farmors store landhave – et dejligt roligt sted, der har respekt for naturen, dyrelivet og lokalmiljøet. Vi søger fondsmidler til at kunne invitere forskellige mindre grupper af mennesker på besøg til at blive inspireret og til at kunne skrive og dele alt det vi lærer – med jer!
Lige i øjeblikket har vi åbnet for en kickstarter kampagne, også kaldet crowdfunding. Det er med andre end slags hjemmeside, som faciliterer at alle os almindelige kødelige kan få lov at bidrage til projekter man synes er spændende og som fortjener lidt hjælp til at realisere sig. De største bidrag her, får så lov at komme på besøg og mærke fuglepip, træernes hvislen, naturen og hestene selv – og vi kan bringe alle de værktøjer vi har i spil. Yeii.
Vi har gjort vores bedste for at lave en video, der samler op på drømmene. Vi håber virkelig, I kunne tænke jer at bidrage – selv det mindste beløb, ved vi, kan gøre en forskel. Især håber vi, at I vil dele. Samme dag vi lancerede var der 47tusinde andre Kicstarter projekter på siden, så vi drukner nemt derude og har brug for jeres hjælp til at dele. De siger vi ikke passer ind på Kickstarter, men pt. kan vi ikke finde et eneste crowdfunding sted, hvor vi passer ind. Det er mystisk – for hvorfor vokser vi så? Uanset om vi lykkes eller ej så får vi en enorm feedback fra jer – og den sætter vi pris på. Og som I nok kan regne ud. Vi skal nok finde en vej til også at lave projekter for unge. Imens glæder vi os til at vokse på gården – sammen med jer.