Kurv

Vi designer timeout loungebed!

Og skal undersøge om den skal i produktion – hvis I synes? Skriv til os hvad I synes!

Idéen opstod fordi

det nogle gange bare er så tiltrængt at ligge udenfor med børnene og læse en god bog eller nyde sin sommer is. For tag ikke fejl – børn er mega krudtede og skal opleve alt muligt udenfor, men er der en hængekøje eller noget at ligge på, så kan de nyde at ligge ned helt anderledes end indenfor. Jeg tror, det er skyerne i himlen, bladene på træerne, der rasler, fuglene der flyver og pipper og alle de små ting, der gør, at man bliver fuldstændig overrasket over, hvor meget liggetid børn kan elske udenfor.

Og det er ikke i alle haver, der er træer! Og det er tit så grimt at lave lodrette stolper. Så da vi fik en kunde, der gerne ville kunne sove ude om natten – og bum, så fødte den sig. En blanding af cortenstål og teaktræ. Hvad synes I om den? Det helt afgørende bliver selvfølgelig prisen, men det er i hvert fald utrolig sjovt, når vi får kunder, der leger med os på denne her måde. At udfordre de oplevelser vi skal have i haven gennem design, er noget vi virkelig nyder.

Husk at skal I have en hængekøje til udenfor, så har vi trawlet hele verden for, hvad vi synes er det pæneste, og dem kan I få hos os.

Uanset, hvor I skaffer jeres timeout til haven, så husk en meget vigtigt ting. Forskellen mellem en single og en dobbelt er mange timer! Forstået på den måde, at børn kan godt ligge lidt alene for en kort stund. Men det de elsker er at putte med en voksen eller med venner. Så udenfor? Altid, altid kingsize. For glem ikke, at der skal jo gerne være plads til to voksne, der vil finde former på skyer engang imellem. Vi har altså alle sammen ret til en timeout.

Skriv et svar