Kurv

Pas på med at gå amok med nye terrasser

Nu tilbyder vi altså online design rådgivning. For vi kan så tit spare jer for penge, hvis I f.eks får hjælp til jeres terrasse. Det er hverken godt for pengepungen eller udelivet at lave dem for store!!! Her på denne tegning er vi igang med en dejlig families have, hvor vi indtil videre har skåret mange, mange meter af terrassen. Alligevel er den kæmpe stor. Det behøves ikke, og hvis I VIL have så store terrasser, så skal hver zone tænkes godt igennem, så det bliver vellykket. Det kan I sagtens. Begynd med

the “WHY”…

Idéen om at komme ud i haven er vel målet… Løsninger bliver ofte til KÆMPE terrasser! Det ender tit med at blive for meget beton og træ og forme sig som store ganglinier, hvor man ikke kan udfylde al den plads, så det bliver ikke hyggeligt.

Vi har før skrevet bogen om terrasser og ganglinier, og her kan I få en gratis version, I er meget velkomne til at dele.

Jeres terrasse skal afspejle det, I vil opleve
Det absolut vigtigste, når I bygger jeres terrasser er, at forstå, at det skal tænkes som et rum, men allervigtigst, som en oplevelse.

Step 1: Ganglinie tjekket
Sørg for at ganglinien ikke går IND MIDT i selve rummet, men er noget, der leder ind til et rum, der føles lukket helst på 3 sider.

Prøv f.eks. at se på det her forto, hvordan alle helt ubevidst undgår ganglinien.

Step 2: oplevelser
En vellykket terrasse opnår I ved, at gennemtænke, hvilke oplevelser I kunne tænke jer udenfor. Ligesom en stue eller køkken… Og her er i øvrigt også at vi skal forholde os til hvilket liv i køkkenet eller stuen vil vi have? Det er jo ikke fjernsyn og madlavning alt sammen. De gyldne stunder opstår tit sammen med nogen, vi holder af eller fordi vi kan kigge ud på en skøn solsort, eller et smuk træ, der får os til at tænke store tanker. Det spændende ved at arbejde med oplevelsen som udgangspunkt er, at man kan nå at tænke i, hvordan man gerne vil have ens liv skal være.

Og haven er foranderlig – hele tiden
Og i haven udfolder livet sig med muligheder hvert år. Det er så fantastisk. Er det at ligge i liggestol? Spise frokost i godt selskab? Sidde på en bænk og drikke kaffe med en god ven? Eller måske at sidde i sofaen allesammen – børn som gamle, som unge og spise is med stængerne oppe? Eller måske se en film udenfor om natten under sommerhimlen?

Jeg siger ikke, at I skal fastlåse jer på jeres oplevelser! Men bruge de tanker på at gøre jer klart, hvornår er livet godt eller hyggeligst? F.eks… En kaffe med en god ven er ofte noget med en fortrolig snak. Det kunne med stort held foregå lidt op af en væg i læ, i et lille hjørne et sted, hvor der ikke er for store ører. Kan I følge mig? Og her er haven helt fantastisk. For den har den egenskab, at man hvert år kan beslutte, hvad man vil opleve mere af i livet og så bygger du noget, der inviterer til mere af det. Så på en måde kan vores have hjælpe os til at komme tættere på vores drømme. På at få os til at mærke, hvad vi vil i livet. Og det bedste? En have er så fleksibel, at du faktisk hvert år kan lave en lille indsats henimod mere af det liv, du gerne vil have. Derfor! En kæmpe terrasse fjerner de muligheder, fordi det er store tomme gabende rum, der ikke har spor tanke om det liv, der skal laves. I en have er småt ofte godt. Nært ofte hyggeligt. Smalt ofte læfyldt og noget, der giver ro. For denne her dejlige familie fik vi brugt terassens størrelse til at få nogle fantastiske snakke om, hvad i livet de vil have mere af og så skabe de zoner. Og den fik lov at blive stor, fordi ungerne så ku drøne rundt på deres legetøj. Se så… Nu giver det mening ikke? Vi skal nok vise jer, hvordan den ender, for den er stadig i proces med små livsforbedringer hele tiden.

Vi tilbyder nu online design rådgivning
I kan sagtens selv det her. Lad ikke nogen bilde jer andet ind. Men vi hjælper selvfølgelig rigtig gerne. Så vi har nu indført online rådgivning for at knække simple ting, I måske går med. Her er en god start: Tænk på, at de fleste ønsker at komme UD for at være i naturen. Hvis I så har lavet 100-200m2 terrasse udenfor, så står I faktisk i et hus uden tag. I stedet for at tænke på terrassen leder jer UD i naturen, så tænk på, hvordan får I naturen så tæt på INDenfor som muligt. Det er et lille twist, men det ændrer jeres mindset om at få fat i hele haven og tænke mere i blomster og planter end møbler, beton osv.

Naturen heler.
Det er ikke noget flip snak. Det er simpelthen så evidensbaseret og vi ved det alle sammen inderst inde. Det handler ikke om at være havemenneske for vi kan sagtens lave noget, der ikke kræver, at man har haven som hobby. Det handler om at være i naturen, fordi vi har brug for det.

Nu har vi rustet jer lidt til forårets tanker. Forhåbentlig. Ellers må I spørge os om jeres konkrete projekter, så er det nemmere at forklare. Ring endelig, hvis I vil have en vurdering af jeres planer. Vi har lige lavet en online havehjælps pakke, som måske kan bruges til jer, der faktisk gerne vil selv, men måske liiiige ku bruge en lille hånd. Se den her.

ENJOY!!