Kurv

Skal vi gøre klar til Black Friday?

Skal vi eller skal vi ikke gøre klar til Black Friday? Er vi en del af det – eller???

Betyder det noget fra jer? Vil I have tilbud fra os? Skal vi – eller skal vi ikke – hoppe på Black Friday?

Altså vi har jo bare denne her shop med ting vi har trawlet markedet igennem for at finde. Fordi vi altid leder efter det, der gør dig glad i låget. Vi vil jo bare fokusere på, hvordan vi holder fast i det her med at leve et liv fri for stress og med mere mening.

Ikke sådan frelst med færdige løsninger, men bare sådan… her er et lille skridt – her er nogle idéer vi selv roder med – her er noget sjovt der opstod, da vi designede en have for en kunde.

Vi kan jo egentlig se der er gode julegaver i det vi har.

Vi vil jo rigtig gerne kunne tjene nok penge til at blive her år efter år. Det er også derfor vi drømmer om en gård, for så kunne vi vise, hvordan vi hele året rundt kan lave – ting og sager :0)

Men vores egentlige fokus er …ALTID… at I får en dejligere stemning omkring jer. Så… det vi tænker er…

…det her med at være SEO smart og google shop egnet osv. er altså ikke vores kernestyrke.

Som en biks, der prøver at være god på forhold til alle, bæredygtighed, kvalitet, unikhed – hvordan i alverden skal vi så være noget der er Black Friday egnet? Kan vi overhovedet andet end drukne her?

Man ved det ikke…

Derfor kære venner. Vi har tænkt vi kunne tilbyde følgende… Hvad med Black Friday blomsterløg?.

Vi er selv dårlig nok nået til at få sat blomsterløg i år. (I ved, hvor travlt vi har haft med nye design projekter og et mindre familiemedlem).

Det kan jo sagtens nås endnu – ligefrem godt tidspunkt, da efteråret har været så vådt at blomsterløg nemmere rådner i år.
Vi har et lille restlager af blomsterløg tilovers. Det er ikke meget. Kan det bruges at sætte på Black Friday markedet? Andre ønsker? Sig til, så vil vi se, hvad vi kan nå.

Skriv jer op til nyhedsbrevet, hvis I ikke allerede har gjort det. Eller del meget gerne med venner – da vi ikke når den store markedsføring – og hvis vi skal gøre denne her slags igen, så skal I hjælpe os med at blive set – ellers dropper vi den slags. Vi har alt for travlt! Hvis I har lyst til det her – så vil vi se om vi kan finde ud af at være tjekkede nok til at skrive ud til jer, med hvad der kommer på tilbud. Vores forbehold går på, at vi har nogle større ting på bedding til jul, som vi glæder os til at dele med jer….

Vi lukker facebook gruppen for gratister
Der er en uge tilbage I kan melde jer ind i Adiso gruppen. Sidste chance for at være med i gruppen er Black Friday. Gruppen bliver stedet, hvor vi opsamler på design spørgsmål fra næste år – 2018 – for betalende design kunder. Men den er 100% gratis – sidste dag på Black Friday – så lukker vi kun betalende ind derefter. 100% rabat er da et godt tilbud ikke? Gruppen kan I finde her:

Av – vi begynder snart at lyde helt marketingsmarte. Til det vil jeg bare sige. Vi er i virkeligheden dybt optaget af de to nye inspirations bøger vi arbejder benhårdt for at gøre klar til jul – udover de helt fantastisk spændende design opgaver vi har pt. med en pejsevæg, loungeseng, fiskested i corten stål og højbede til rullestole. Det er SÅ spændende pt. at designe oplevelser til folk og vi bliver mere og mere sikre på, hvad vi er gode til. Vi har det fedeste kunder, der virkelig tør tænke nyt. Føler os MEGET heldige.

De to bøger vi arbejder på at gøre klar til julegaver til jul er:
Vores Shelterbog om det efterspurgte Shelter som så mange ville købe på CPH Garden – og som vi nu udgiver som en komplet guide til at bygge selv, men som vi også selv har i produktion så vi kan levere den til jer – både med træ og med mandfolk til at bygge den.

Og så har vi 9 3/4 grunde til hvorfor vi elsker jul

En bog om hvorfor vi juler – dedikeret til min mor og andre vidunderlige mennesker, der har lært os om juleglæde fri for stress og det at bruge en formue. Jeg kunne simpelthen overskue at lave en jul med se smukke ting, når jeg savnede min mor. Og sådan fandt vi ud af, at egentlig er det væsentlige jo også HVORDAN vi kan jule med en god følelse i maven.

Allerede nu kan vi høre folk synes det kan være en god julegave, så vi skruer op for tempoet og bryder vores egen krav til det gode liv for at nå i mål. MAN MÅ GERNE ARBEJDE HÅRDT I NY OG NÆ – hvis vi alle sammen kan blive gladere. Og vi bliver jo gladere, hvis vi kan leve af at lave Adiso – så vi kan leve mere til jer. Og hvis det, der skal til er guides og bøger, så er det netop det vi gør.

Har vi fat i noget? Kunne bruge lidt hep hep, hvis I synes det lyder godt – ellers lidt input – elsker vi – det ved I.
KH Ida og hele Adiso

Skriv et svar