Kurv

Drømme fra sengekanten

Hvis der er noget jeg elsker i den mørkeste vintermåned, undskyld svigermor – man kan kun elske mennesker, men altså…) så er det at gå forårsbilleder igennem, mens jeg daser under dynen i stearinlysets vinterskær. Jeg gør det allerede lige efter nytår, for pludselig kommer jeg i tanke om noget jeg har glemt at lave med blomsterløg f.eks. og så… KAN JEG NÅ DET ENDNU! Hurra for en fest.

Lige nu blev jeg grebet af juleroser eller også kaldet påskeklokker Helleborus Orientalis – og her er det vigtigste at tænke på, hvad er planen for ens påskeklokker i haven. Vi fandt nogle flotte nogle sidste gang. De flotteste var egentlig hybrider, som meget gerne skulle komme igen, men som derfor ikke kan siges at have et HELT særligt navn. Men det som altid skuer er, hvordan de skal indgå med de andre.

Ser I. De er egentlig sådan lidt med blandet følelser jeg skriver om dem. For de er så SMUKKE, men de er også lidt nogle enere, der har svært ved at integrere sig med andre. Smuk i købet i krukken. Men ofte, året efter, bliver de grimme i løvet – eller lever slet ikke op til deres ry, når de sådan vokser på egen hånd. Og så har de svært ved at passe sammen med andre stauder. Min mor er helt uenig. Men hun er også typen, der går ud og klipper og nipper dagen lang. Og så bringer de bare det værste op i sneglende, som går efter skønhederne mere end noget andet der er i haven.

Indrømmelse: De er for smukke til at blive afvist. Derfor får de plads i krukker. Og jeg har en del vinteragtige, der får lov at stå langs med kanten af et bed, som er mørke og hvor jeg sådan småhader sneglene lidt for at ødelægge dem, men de klarer sig godt nok til at jeg er tilfreds. Men faktisk er de lyse påskeklokker bedre, da de ligesom lyser op fra jorden, som i foråret er grå og mørk. Det skal jeg huske. Jeg falder for den mørkviolette, men i foråret har vi brug for blomster der lyser op.

Påskeklokker og jeg har indgået følgende kompromis.
Vi er enige om deres skønhed. Vi synes også det er synd for dem med sneglene. Jeg vil gerne fremhæve dem, men de skal også ku integrere sig. Og så får de til gengæld lov at samle sig foran hoveddøren i krukker uden jeg stiller nogle som helst krav – og her må de gå lige så amok de har lyst til. På den måde kan de få lov at prale og nikke og strutte – og så kan dem, der indordner sig lidt bedre, få lov at bo i haven.

Jeg forklarer mere i tema for medlemmer.

Men bottomline – tænk i kontrast og lysere end du tror da meget omkring os er mørkt i foråret.