Det er så vigtigt at stemning er noget vi skaber, fordi det gør os selv godt. Glansbillede liv er der masser af – alle vegne. Det er IKKE det Adiso handler om. Som en, der prøver at inspirere og håndplukke for at gøre livet lettere for andre, står jeg tit og tænker på at det SÅ nemt kan blive til perfekt hjem idealiet. Det er ikke det jeg prøver at opnå! Jeg tænker hele tiden pådet.

Hvis vi falder i fælden af perfekt husmor og drøner rundt og skaber stress for os selv, så forstærker vi bare alt det rundt om os, man kunne kalde performance livet. Jeg kender venner i udlandet, der har familie de hader at besøge, fordi det hele skal være så perfekt at værtiden bryder sammen, hvis nogen kom til at åbne den forkerte flaske vin. Hendes intention er jo en perfekt aften, men hun ødelægger det gang på gang for sig selv og andre. Hun kommer til at blande performance sammen med det nu vil opnå og skal overgå sig selv – eller andre hele tiden. Den måde hun udfører sin intention på – har en forfærdelig effekt. Det sker for os alle sammen i små og store doser. Vi ER jo også enormt gode til i boligblade at få det til at handle om hvor FLOT alting er. Se hvor LÆKKERT det er. Jeg falder da selv i fælden hele tiden. For skismaet er, at vi ofte taler om TING, der får os til at føle noget!

Møbelsnedkere og arkitekter fra en anden tid ville noget mere

Engang var arkitekter og møbeldesignere fra 1930’erne – fra den tid, hvor klassikerne blev født – optaget af at folk skulle bruge deres design. Det var ikke vis-frem klenodier. De var optaget af idéen om at skabe et produkt, der ku tvinge sindet nærmere nærvær og nuet. De tænkte i møbler og huse, der rensede rummet for indtryk, skabte ro og fik sindet til at gå på en rejse. De brugte også kræfter på at tænke i at forny materialer, at tænke i at producere noget bedre, eller billigere  OG med mere sjæl end før.

Deres produkter og berømte minimalistiske designs i dag var aldrig tænkt til de rige der kunne få råd til deres designs. Æstetikken var i højsæde fordi de ville opnå noget med skønheden – noget til sjælen. Deres intention var at skabe følelser – via produkter. I dag så mange år senere tænker jeg tit på om de føler sig misforstået når medierne gang på gang lister ting op som en værdi alene på grund af skønhed. Om de føler vi går totalt glip af dybden.

Jeg må konstatere jeg lever i set skisma

Herhjemme på bakkevej er der masser af dage, hvor jeg ikke selv når i haven – eller mine høns ikke får set skyggen af mig – eller min mand synes jeg sidder foran computeren og arbejder hele tiden, mens dagen er gået med flotte fotos. Det går stik imod det jeg arbejder henimod. Det ønsker jeg ikke! Kære mand undskyld! Jeg gør kun alt det her for at nå et dybere sted hen – og nogle gange står jeg forgabt i noget, der gør jeg ikke er til stede i noget andet. Det er IKKE med vilje – og jeg arbejder på sagen.

For jeg har en udfordring! Jeg skal overleve, tjene penge, få noget til at løbe rundt. Til mad, skiferier, biler, tøj, ting. Det skal vi jo alle sammen og sådan undskylder vi os med at derfor er vi ikke til stede. I mit tilfælde, da jeg ikke ønsker reklamer, kan det kun ske, hvis der kommer flere medlemmer eller vi sælger noget, så alt det arbejde vi lægger for dagen kan give nogle skouser…

Men jeg ønsker jo selv, at vi kunne være mere fri at materielle goder. Skabe mere luft til nærvær. Det kan jeg kun ved at få andre til at købe noget! Hele vejen rundt  så skal nogen købe noget så noget løber rundt, så vi kan have råd til at… købe noget, fra mad til servietter. Det er en underlig modsætningsfyldt skisma, som jeg ikke har forliget mig helt med endnu – og jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til det.

Leonardo Da Vinci mener skismaerne skal til i vores liv

Det er heldigt, at der er folk som har gjort sig tanker om den slags. Leonardo Da Vinci f.eks. Han så de her skismaer alle vegne. Han mente det var netop her, at man kunne skabe større ting – og at her de helt store interessante emner ligger. Og jeg kan da også mærke at når jeg finde en samarbejdspartner som Jørgen der står i sti blodsved og støber lys så jeg kan have dem til vores julestue, så bliver jeg rørt og tænker NÅÅÅÅ jaaa det er SÅDAN det hænger sammen. Eller når Erik skriver at det er hyggeligt at grine mens vi handler og at han er stolt af sine allergivenlige lys. Så er det, der kommer lidt mening i galskaben.

Fra nu og til og med juledagene overvej din indsats

Min pointe er. I forhold til glansbillede hjemmet. Vi skal huske formålet. At få skabt dejlig stemning til vores familie og gæster. Hvis DU bliver mere glad af at købe rødkål på dåse, fordi du er mere afslappet og til stede, når dine gæster ankommer, så gør det. Laver du den hjemmelavet, men er udmattet og fraværende når dine gæster træder ind af døren så? Hvor fedt, er det så egentlig?

Det samme gælder juletræet. Det skal købes fordi det er HYGGELIGT at pynte og festligt at få noget at kigge på fyldt med minder og farver, der rør os. Men hvis det stresser? Så lad så være!

Vi må lære at leve med utilstrækkelighed og i stedet stille skarpt på det, der gir mening frem for det vi gerne vil nå. Hvis du så ikke ender med at stå og hygger dig – i et forsøg på at gøre det vi viser fotos af, så har vi fejlet! Både os og dig.

Juleaften nærmer sig og vi nægter at stresse

F.eks. denne her juleaften… Hos os hjælper vi heldigvis hinanden lidt, så det er ikke særlig stressende og alle føler de er medansvarlige for aftenen. Brormand laver flæskesteg, mor laver den ene and og noget af sovsen. Og vi ser julefjernsyn hele dagen, mens vi piller kartofler og laver waldorfsalat. Vi VIL ikke stresse om julen. Der ER ikke noget vi SKAL NÅ. Der er noget vi skal OPNÅ. Og hvert år tænker jeg lidt over, hvad der er særligt vigtigt for os at mærke lige i år.

Det lyder enormt helligt. Føler mig helt som en prædiker. Men jeg skriver jo til jer for at huske selv. Glædelig 4. søndag i advent.