Kender I Oktober Stormhat?
Den er blå og blomstrer i oktober og de er fantastiske. De helt særlige sorter fås i særlige højder. Det bedste råd jeg fik engang på en planteskole var ikke at gå på kompromis, når jeg først var begyndt på det med særlige stauder jeg gerne ville have. Det var denne staude jeg ville have, som hedder på latin: Aconitum carmichaelii ‘Arendsii’.
De vokser lidt for hvert år – er allerede godt op i højden i foråret – men aller bedst – de blomstrer som noget af det seneste på året. Det er en SKØN ting. I år har jeg besluttet at fokusere mere på at få ting i haven, der blomstrer sent. Når det bliver lidt koldt og man synes mørket falder lige lovlig hurtigt – så er det bare rart at noget blomstrer. Og min mor er jo selvfølgelig som sædvanlig på forkant. Hendes have kommer jeg til at lave et tema om snarest, for hun kan virkelig give en fornemmelse af at sommeren er forlænget. Kommer der en solskinsdag i efteråret så kan mors have stadig bilde mig ind det er sommer. Se DET er noget der løfter humøret.
Så et godt sted at begynde med at forlænge sommeren, er at få sig en 5-7 Aconitum Stormhatte. Det var også Anne Justs yndlinge, hvis der er nogen der kender vores berømte danske havedame, der døde for nogle år siden af kræft, desværre.