I vennekredse snakker vi tit om, hvordan det kan være Adisohaven kræver så lidt og hvordan alle jer, der kribler for at få smukke haver kan få gavn af de samme teknikker. Skyldes det f.eks. et hav af Erantis, vi får hvert år, som har deres blade bredt, så de måske overdøver ukrudt? Eller alle vores mange blomsterløg? Imens vi går og tænker på det, kom jeg i tanke om, at der er jo et par ting jeg faktisk gør i haven hvert år – det er bare så lidt, jeg næsten glemmer at tænke over det. Har derfor opsummeret de 6 vigtigste hacks (en term i programmør sprog for en hurtig løsning mor:0) ) til et liv uden ukrudt i haven.
1) VENT med at feje bedene rene!
Tidlig forår. Selvom du synes bedene ser forfærdelige ud, så ryd ikke bedene rene for tidligt. Bladene ovenpå bedene formulder og forhindrer ukrudtet i at storme frem. Efter jeg lavede det om i haven, har jeg haft LANGT mindre ukrudtsarbejde resten af året. At rydde bedene, er som som at åbne festen for gatecrashers. Festen bliver overrendt af ubudne gæster – og oprydningen er helt uoverskuelig hele resten af sæsonenen. Lad blade, grene osv. være. Det er hårdt at se på (og min mor skal holdes i kort snor, for hun synes det roder) – men det VIRKER!
Lidt kogende vand i flisegangen…
2) Ukrudt KAN slås ihjel naturligt med kogende vand.
Kogende vand virker rent faktisk, hvis dit mål er at fjerne ukrudt med færre kræfter. Især i flisegange og den slags. Rent energimæssigt bruger man selvfølgelig flere kræfter på at koge vand end på sin egen motion med hakkejernet, men engang imellem kan vi have brug for en genvej, hvis vi får ondt i ryggen eller bare har fået nok.
3) Tager du noget OP – skal noget andet NED
Det her er nok den vigtigste af alle. Kald det et dogme. Fyld bedene op drop bar jord! Ellers inviterer du bare til en åben fest for enhver ukrudstart. Det kan ikke svare sig at fjerne ukrudt, hvis du først kan fylde bedet op med andet om en måned. Så VENT med at tøm det. Tag hellere en bid af gangen og finde dine alternativer – på den måde får du LANGT bedre styr på ukrudtet. Det der med at sætte stauderne lidt med afstand fordi de vokser over år – det gør vi aldrig hos os. Som vi ser det er det bare en invitation til formålsløst arbejde. Så her følger vi ikke gartnerne, men gør lidt oprør. Vi sætter det som det vil vokse samme sæson. Vi sjusser lidt. Og når det så bliver for tæt, klapper vi i hænderne, for så har vi noget vi GRATIS kan flytte rundt med eller dele ud til venner og bekendte.
Her judaspenge, tuilpaner som bagefter bliver overtaget af Høstanemoner.
4) Lug 5-6 gange frem til Skt. Hans – og du får overtaget
Hvis du luger et par gange i måneden eller hver 3. uge fra april og frem til Skt. Hans, så er der næsten ikke arbejde til dig resten af sæsonen. Og så lad være at gøre det til arbejde. Det er gardening! HAVNING. En god kop te og en ven i røret, eller en runde med vuf , der altid gerne vil hjælpe med at hive græsstrå op (du kan lære din hnud at hive græs op, men ikke gå IND i bedet), eller sid på en pude og hør fuglene pippe og kast en pind til hunden eller en bold til børnene, mens du hiver græsstrå op mellem lavendelerne eller nipper skvalderkålen væk. Vi gentager: Lugning er IKKE arbejde. Det er at tømme hjernen.En undskyldning for at mærke livet, gå på opdagelse i egen have og udfordre dig selv i at se på det du kender med nye briller.
5) Skvalderkål dør når man klipper det
Der er mange der ikke ved det, men skvalderkål og andre typer af flerårigt ukrudt kan faktisk ikke vokse, hvis det bliver klippet hele tiden. Pælerods ukrudt skal helst op med pælen (f.eks. mælkebøtter). Børn kan tit lokkes til at få 1 kr. per mælkebøtte med fuld pælerod, og f.eks. tjene til deres egen is, og sådan kan man også få lidt en leg igang, mens man hygger i haven. Og bare vent. Den opfindsomhed der kan komme ud af mælkebøttejagten kan give stor stof til eftertanke i, hvordan vi griber andre kedelige opgaver an. Hvem skulle tro det?
6) det meste ukrudt blomstrer eller kan spises
Jeg tænker tit på min veninde, der altid siger: “husk – det meste ukrudt blomstrer jo rent faktisk eller kan spises”. Anne Just lever desværre ikke længere, men hun var et fantastisk havemmenneske. Hun skrev i en af sine bøger, at hun havde et hjørne, hvor skvalderkålen bare VILLE gro. Så gav hun den lov – og satte den sammen med hjulkrone. Og hele sommeren havde de et fantastiske hvidt og blåt bed. Hver gang du f.eks. bliver irriteret på skvalderkål, så spørg dig selv hvad er det vi egentlig vil. Skal vi bare følge irritationen fordi vi har lært det skal væk. Grunden til vi vil have dem væk er at den bliver en selvfed herre der alt for nemt tværer andre ud. Men altså… den GØR os jo ikke noget egentlig vel?. Nogle gange glemmer vi, at skvalderkålen er en meget smuk hvid blomst, der gør sig godt i salat. Det hjælper ligesom lidt på dem man misser i farten ik?
Billederne er taget fra haven i i forårsæsonen.
