Man gå gerne lade sig inspirere af sin mor! Efter besøget, i den blomstrende efterårsdis hos morsan, har jeg fundet Asters little Carlow frem. Se… Jeg har den ved indgangen, men nu skal de på besøg helt ind i haven – helt ind ved vinduerne. Jeg snyder vildt for jeg har bare kastet dem i nogle kurve, for jeg har for travlt til at gå i haven! Lige meget!

De lyser sådan op! Nu forstår jeg kontrastfarven mellem orangerød og blå. Det er jo sandt at de to farver virkelig gør hinanden noget. Det røde Japanske Acer træ står i flammer på denne her tid og de blå er som om nogen har sat lys på dem. Når de står sammen altså. De blå har også en rød knop inde i midten, som gør noget ved dem i forhold til alt det røde omkring. På en god måde! Og så er datters græskar lavning lige prikken over i’et. Tak dattersan.

Det er blevet til en fest foran vinduet. Og jeg kommer hele tiden til at stå og kigge på det. Det er godt. For jeg præsterede lige at gå en hel tur på stranden i det grå uden at lægge mærke til noget som helst, med min snude i mobilen. Set i bakspejlet prøvede min hund at stikke hovedet i vandet, poter i vandet, springe rundt og kigge på mig og få mig til at se! mærk! se! Leg med mig! Men jeg travede bare afsted. Det er den travlhed! Det er noget SKIDT. Kommer for meget op i hovedet.

Så tak Asters Little Carlow for, at du er så krævende at jeg faktisk slipper skærmen lidt og bare glor på dig. Flere gange om dagen. Det er også så trendy’t med mindfullness og meditation og yoga. Så er det her vel øjenyoga? I hjørnet bagerst skal der være endnu flere permanent har vi besluttet. Mere øjenyoga. Yeiii.